Video er kommet for at blive. Man siger at et billede siger mere end 1000 ord. Endnu vigtigere er det vel egentlig hvad det billede så siger. Heldigvis kan vi selv forme budskaber i vores videoer. Læs med her, hvorfor video er en god ide!
Video på din hjemmeside
Har du ikke video på din hjemmeside, er det måske en kærkommen mulighed for at optimere på din sides effektivitet. Når alt kommer til alt, er det bundlinjen der afgør om et tiltag har været en god forretning. Lad mig her forklare hvorfor video er en god ide.
Sælger du et mere komplekst produkt, altså et produkt hvor din kunde har en overvejelses-periode, kan en forklarende video nedbryde barrierer for potentielle købere. Måske er dit produkt svært at anvende. Så kan du vise dine tips og tricks til hvordan man får de bedste resultater.
Måske er dit produkt en smule vanskeligt at prissætte. Så kan du forklare nærmere om hvordan prisen egentlig skrues sammen, hvad den afhænger af m.m.
Forklarende videoer med dig eller en anden fra din virksomhed er gode for brugeroplevelsen. Faktisk skaber de også mere tillid mellem din virksomhed og dine potentielle kunder. De får nemlig sat et ansigt på virksomheden. Et ansigt der prøver at hjælpe. Hvem elsker ikke det?
Det er også bevist at hjemmesider der indeholder video, kan holde længere tid på deres brugere. Det siger næsten sig selv. I sidste ende er det endnu en god ting. Det er nemlig en indikator for at at personerne føler sig underholdt eller har fundet det de søger. Det er godt for din søgemaskineoptimering. Lad os kalde det hvad det er, din Google-optimering.
Når Google skal afgøre hvem der bliver vist som nummer 1 i søgeresultaterne, hvem tror du så de vil vise? Den hjemmeside der i snit kan holde på sine besøgende i 5 minutter eller den hjemmeside der i snit holder på dem i 5 sekunder?
3 gode tips til at lave video-content:
- Invester i en mikrofon. Jeg købte min fra av-cables.dk. Det mest irriterende i hele verden er en video med dårlig lyd. Vi har alle smartphones idag der optager med fin billedkvalitet. Men lyden halter i nogle miljøer. Især udenfor. OBS: Store dele har telefonen på lydløs. Sørg derfor også for undertekster.
- Lav videomateriale i forskellige formater. På din hjemmeside kan det være, at bredformat fungerer bedst. På Facebook er det, efter min mening, en kvadratisk video der fungerer bedst. Det er det i øvrigt også på Instagram.
- Sæt ikke baren for højt! Alt begyndelse er svær. Det vigtige er at komme igang. Smil og træng igennem med dit budskab. Så kan det næsten ikke gå helt galt. Hvis man ikke er god til at freestyle sig igennem en video kan jeg anbefale et tool der hedder: Bigvu. Det fungerer som en teleprompter. Skriv teksten ind i app'en, så starter teksten med at rulle over skærmen mens den optager. Så falder du ikke over ordene. Ps. Pas på med ikke at lyd for robotagtig når du læser op!
(Med de 3 råd nævnt herover lavede jeg min præsentationsvideo, der altså ændrede Webman for altid)
Video i din online markedsføring.
Når vi snakker markedsføring på de sociale medier er der en altoverskyggende regel.
Uanset hvilket sociale medie vi snakker om, så er deres mål at få deres brugere til at blive så lang tid som muligt. Derfor anbefaler jeg altid at lave materiale i videoformat.
Prøv at lav testen næste gang. Sæt to annoncer op når du skal annoncere på f.eks Facebook. Det ene annoncesæt med et billede og det andet annoncesæt med en video. Lad den køre i et par dage og se forskellen. Resultatet bør være en knusende sejr til video.
Om videoen der ændrede ALT for mig:
- 79.671 nåede personer
- 7765 interaktioner
- 232 reaktioner
- 27 kommentarer
- 54 delinger
Videoen længere oppe på siden er optaget med min Iphone XS. Den står op af en vandflaske og tog mig ca 45 minutter at lave. Efterfølgende opsatte jeg annoncer på Facebook som blev vist til personer der har set 75% af denne video. Ved at se det meste af videoen har disse personer nemlig tilkendegivet de har en eller anden form for interesse.
Det behøver ikke være den helt store produktion. Kom igang, få en følelse med det og så bliv bedre hen ad vejen!